Dit barn står i døren. Du får lyst til at sige, at du er glad for det, og at du kommer til at savne det. I stedet siger du: »Husk madpakken.« Så er øjeblikket væk.

Du kører til træning, ordner cyklen og ved, hvornår vinterstøvlerne er blevet for små. Kærligheden er der. Men når du vil sige noget varmt eller lægge armen om dit barn, kan det føles stift og mærkeligt.

Måske er det derfor, tanken dukker op: Jeg har svært ved at vise følelser for mine børn. Hvordan ved de, hvad de betyder for mig?

Begynd med den afstand, du selv lægger mærke til, mellem det, du føler, og det, du får vist. Du behøver ikke lave din personlighed om. Du kan øve dig i at give barnet lidt tydeligere adgang til din varme.

Praktisk kærlighed er ægte — men børn skal også kunne mærke den

Det tæller, at du henter, laver mad og hjælper med noget, der er svært. Praktisk omsorg er en del af at tage vare på dit barn. Den skal du ikke gøre mindre værd, fordi du savner at kunne sige mere.

Samtidig kan du se på, hvordan kontakten er, mens du gør tingene. Hører du historien fra bagsædet, eller er du allerede i gang med den næste aftale? Er der plads til at være sammen, når cyklen skal laves, eller bliver barnet mest bedt om at gå af vejen?

Du kan sætte en enkel sætning sammen med det, du allerede gør. »Jeg glædede mig til at hente dig i dag.« Eller: »Det var rart at lave det her sammen med dig.« Det er forslag, du kan tilpasse, så de passer til det, du faktisk føler.

At vise kærlighed til sine børn behøver heller ikke kun ske, når noget er lykkedes. Du kan sige, at du er glad for at være sammen med barnet, uden at det først har fået en god karakter, scoret et mål eller været nemt at have med.

Hvor stivheden kommer fra

Måske blev der sjældent sat ord på kærlighed i dit barndomshjem. Din far kunne godt hjælpe dig med noget praktisk, men du husker ikke, at han sagde, hvad du betød for ham. Måske var varme noget, man viste indirekte.

Andre erfaringer kan også spille ind. Måske blev der gjort grin med dig, når du blev rørt, eller du hørte, at mænd ikke græder. Det kan være værd at undersøge, hvis det passer på din historie. Det behøver ikke være forklaringen, bare fordi du er mand og mangler ord nu.

Læg mærke til, hvad du forventer, når du vil sige noget kærligt. At barnet griner? At ordene lyder falske? At du ikke kan holde følelserne tilbage, hvis du først begynder? Bekymringerne kan være forskellige og have brug for forskellige svar.

Du kan læse om mønstre fra egen opvækst, hvis du genkender noget, du selv har savnet. Du behøver ikke have forstået hele din opvækst, før du vælger, hvad du gerne vil give mere plads til mellem dig og dit barn.

Hvad børn registrerer

Dit barn møder dine ord, dit tonefald og det, du gør. Du kan mene noget varmt, mens barnet hører en hurtig besked og ser dig kigge videre på telefonen. Derfor er det værd at interessere sig for, hvordan din omsorg bliver modtaget.

Den amerikanske børnelægeforening AAP beskriver, hvordan både ord og måden, man kommunikerer på, kan formidle varme og accept til børn. Det giver dig flere steder at begynde end den ene store kærlighedserklæring.

Du kan sætte dig, når barnet fortæller, og lytte uden straks at rette. Du kan vise glæde, når I mødes. Du kan holde en aftale og tage ansvar, hvis du glemte den. Se på, hvad der sker mellem jer, frem for at forsøge at regne barnets indre liv ud.

Børn reagerer forskelligt på nærhed. Et barn vil gerne sidde tæt. Et andet vil hellere spille kort eller gå en tur. Spørg, hvis du er i tvivl, og læg mærke til svaret. Et nej til et kram er et nej til det kram; du behøver ikke gøre det til en vurdering af din betydning.

Du skal heller ikke bede barnet forsikre dig om, at du er en god far. Din usikkerhed kan du tale med en voksen om. Barnet skal have lov til at svare frit.

Det gælder også, hvis barnet ser dig blive rørt eller ked af det. Du kan sætte enkle ord på, der passer til barnets alder, og selv søge trøst eller hjælp hos en voksen. Barnet skal ikke have opgaven med at få dig i godt humør igen.

Hos mig som psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut kan vi undersøge, hvad der sker i netop de øjeblikke, du gerne vil møde dit barn anderledes. Du kan læse om mit forløb for fædre eller bruge en gratis afklaringssamtale til at undersøge, om mine samtaler er relevante for dig.

Små skridt, der ikke føles fremmede

Vælg et øjeblik, der allerede findes i jeres dag. Når du henter, når I siger godnat, eller når I sidder i bilen. Prøv at tilføje én sætning, du mener. Du kan for eksempel sige: »Jeg er glad for dig.« Du behøver ikke forklare bagefter, hvorfor den var svær at få sagt.

Hvis ordene føles meget store, kan du begynde tættere på situationen: »Jeg kunne godt lide at høre om din dag.« Eller: »Jeg har lyst til at være sammen med dig lidt endnu.« Lad ordene være en åbning, barnet frit kan reagere på.

Tilbyd fysisk kontakt, når det passer mellem jer. Du kan spørge: »Har du lyst til et kram?« Hvis barnet siger nej eller trækker sig, så respekter det. Du kan stadig ønske godnat med varme i stemmen. Barnet skal ikke hjælpe dig over din akavethed ved at tage imod berøring.

Måske griner barnet eller kommenterer, at du plejer at være anderledes. Du kan svare enkelt: »Jeg fik bare lyst til at sige det.« Du behøver ikke kræve en alvorlig reaktion eller de samme ord tilbage.

Hvis du vil være en mere nærværende far, så se også på det, der sker efter sætningen. Bliver du et øjeblik? Lytter du til svaret? Det er dér, du kan øve kontakten uden at gøre den til en optræden.

Når du gerne vil, men kroppen siger nej

Måske spænder du op, når dit barn kommer tæt på. Du får lyst til at lave en joke eller flytte dig. Læg mærke til, hvad der faktisk sker, uden straks at beslutte, hvad reaktionen betyder.

At være akavet ved kram kan have forskellige sammenhænge. Se på, om det handler om berøring generelt, en bestemt situation, træthed eller noget, du bliver usikker på. Du skal ikke presse dig selv til en bestemt form for kontakt for at bevise din kærlighed.

Du kan finde en måde at være tilgængelig på, som du kan stå inde for. Sæt dig ved siden af barnet og læs. Spørg til tegningen. Sig, at du gerne vil være sammen. Samtidig kan du undersøge den reaktion, der gør anden nærhed svær, med en voksen, du har tillid til.

Hvis du også har svært ved nærhed i andre relationer, kan det være relevant at se på flere situationer. Artiklen om mænd og følelser handler om at finde ord, når du ikke er vant til at fortælle, hvordan du har det.

Det første skridt

Tænk på én ting, du gerne vil have, at dit barn hører fra dig. Skriv den i dine egne ord. Find et almindeligt øjeblik, hvor du kan sige den uden at kræve et bestemt svar.

Du kan godt være lidt akavet og stadig mene det. Giv plads til, at både du og barnet skal finde ud af, hvordan det er at få mere af den slags kontakt mellem jer.

Du er velkommen til en gratis afklaringssamtale, hvis du gerne vil arbejde med afstanden mellem det, du føler for dine børn, og det, du får vist dem.

— Nicolai