Din partner tilbyder at hjælpe. Du svarer, at du har styr på det, selv om du er presset. Senere sidder du alene med opgaven og bliver irriteret over, at ingen opdager, hvor meget du har om ørerne.
Måske kender du også den anden version: Du har faktisk brug for at tale med nogen, men så snart spørgsmålet kommer, bliver svaret kort. Det går fint. Der er ikke noget. Du klarer dig selv.
Når du læser om undgående tilknytning hos mænd, kan du genkende noget af det. Det kan være en anledning til at se nærmere på, hvordan du søger eller undgår støtte. Du behøver ikke beslutte, hvilken slags menneske du er. Begynd med det øjeblik, hvor du ønskede hjælp og alligevel sagde nej.
Sådan ser mønstret ud hos mænd
Du kan være god til at tage ansvar og samtidig have svært ved at lade andre hjælpe dig. Du ordner det praktiske, finder løsninger og holder aftaler. Når samtalen drejer sig om dig, skifter du emne eller svarer, at det ikke er så vigtigt.
Et undgående tilknytningsmønster handler om ubehag ved at være tæt på andre eller afhængig af deres støtte. Tilknytningsforsker R. Chris Fraley beskriver i sin oversigt over voksnes tilknytning, hvordan sådanne mønstre kan forstås som grader af blandt andet undgåelse. Det er mere nuanceret end at placere mennesker i faste kasser.
Det er heller ikke et mønster, der kun findes hos mænd. Her er spørgsmålet, hvordan det eventuelt viser sig i dit liv. Måske er du åben med en ven, men lukker ned, når din partner spørger til noget, du er ked af. Måske tager du gerne imod praktisk hjælp, men vil helst selv håndtere bekymringerne.
Behov for tid alene er ikke i sig selv et problem. Se på, om du kan vælge kontakten til, når du ønsker den, eller om du næsten automatisk trækker dig, også når det efterlader dig ensom.
Hvor "klar dig selv" kom fra
Måske var der ikke meget plads til at have brug for nogen i dit barndomshjem. De voksne havde travlt, blev irriterede eller mente, at du hurtigt skulle videre. Du kan have lært at vente med at spørge, til du havde prøvet alt selv.
Hvis du er opvokset med en vred far, kan der også have været situationer, hvor det føltes sikrere at holde dine behov for dig selv. Det er en mulig sammenhæng at undersøge, hvis du genkender den. Den skal ikke presses ned over din historie.
Senere erfaringer tæller også. Måske har nogen brugt noget sårbart imod dig, eller hjælp kom med forventninger, du ikke kendte på forhånd. Se både på det, du lærte tidligt, og på det, der sker i dine relationer nu.
Prøv at spørge dig selv, hvad du forventer, når nogen tilbyder hjælp. At blive kritiseret? At stå i gæld? At miste indflydelse? Eller er tilbuddet faktisk ikke det, du har brug for? Svaret kan pege på, hvad du skal tale om, frem for bare at sige nej.
Prisen: partneren holdt ude, børnene møder en lukket far
Din partner kan opleve, at du tager beslutninger uden at fortælle, hvad der ligger bag. Du synes måske, at du skåner den anden for dine bekymringer. Den anden kan savne at blive regnet med og få mulighed for selv at tage stilling.
Det kan bidrage til afstand i parforholdet, selv om du gør meget for familien. I kan have styr på kalenderen og stadig vide meget lidt om, hvordan I hver især har det.
Hvis du har børn, så læg mærke til, hvad du gør, når de søger kontakt. Kommer du hurtigt med en løsning? Begynder du at forklare, hvorfor problemet ikke er så stort? Måske kunne næste skridt være at lytte færdigt og spørge, hvad barnet har brug for fra dig.
Du skal ikke fortælle dine børn om alle dine bekymringer. Du kan være tydelig på en måde, der passer til deres alder: »Jeg er lidt stille i dag, fordi noget på arbejdet fylder. Det er ikke din skyld.« Brug kun sådan en forklaring, når den passer, og tag det svære videre med en voksen.
Din familie skal ikke gætte, hvad du har brug for, eller overbevise dig om at tage imod kontakt igen og igen. Din del er at gøre dine ønsker og grænser mere tydelige.
Hos mig som psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut kan vi undersøge konkrete situationer, hvor du ønsker kontakt og trækker dig. En gratis afklaringssamtale kan være et sted at fortælle lidt om det og undersøge, om mine samtaler passer til dit behov.
Det er et mønster — ikke din karakter
At genkende et mønster betyder ikke, at alt ved din selvstændighed skal ændres. Du kan fortsat nyde dit eget selskab, løse ting selv og have noget, du ikke ønsker at dele. Spørgsmålet er, hvor din måde at beskytte dit eget rum på kommer i vejen for noget, du også ønsker.
Se efter forskellene. Hvem er det lettere at bede om hjælp hos? Hvad gør den person, som giver dig plads? Hvornår bliver du særligt hurtig til at afvise et tilbud? Det er mere brugbart end at bruge ordet undgående som hele forklaringen.
En betegnelse fritager dig heller ikke for ansvar. Hvis du undlader at svare i flere dage efter en konflikt, må din partner gerne sige, at det er svært at være i. Du kan have brug for afstand og samtidig tage ansvar for at fortælle, hvornår du vender tilbage.
At sætte ord på det kan være en del af arbejdet. Artiklen om mænd og følelser går videre med, hvordan du kan begynde, når du ikke ved, hvad du skal sige. Du behøver ikke have en præcis forklaring for at fortælle, at noget er svært.
At lade nogen komme tæt på i små doser
Vælg en person, du har grund til at have tillid til, og noget afgrænset, du gerne vil have hjælp til. Det kan være at få lyttet til en bekymring eller at bede nogen overtage en opgave. Sig, hvad du ønsker, så den anden ikke skal gætte.
Et forslag kunne være: »Jeg har kørt rundt i det her hele dagen. Har du tid til at lytte lidt? Jeg har ikke brug for en løsning endnu.« Den anden må gerne have brug for et andet tidspunkt. Et nej lige nu fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor meget du betyder.
Læg mærke til, om du straks vil trække spørgsmålet tilbage eller gøre det til en joke. Du kan prøve at lade din anmodning stå og høre svaret færdigt. Bagefter kan du se på, hvad du havde forventet, og hvad der faktisk skete.
Efter en samtale kan du få lyst til at bagatellisere det, du fortalte. Måske skriver du, at det alligevel ikke var noget, selv om du var glad for at blive hørt. Prøv at lade det stå lidt, før du retter på din egen åbenhed. Du kan også sige: »Det var uvant for mig at fortælle. Jeg er glad for, at du lyttede.« Det er et forslag, ikke noget du skal føle. Se på din egen oplevelse, og vælg, hvad du har lyst til at dele næste gang.
Hvis du har svært ved nærhed, skal du stadig kunne sige fra. At arbejde med et mønster betyder ikke, at du skal blive mere åben over for en person, der presser dig eller bruger det, du deler, imod dig.
Det første skridt
Tænk på det seneste tilbud om hjælp, du afviste. Havde du faktisk lyst til at tage imod noget af det? Skriv én sætning, du kunne have sagt, og overvej, om du vil vende tilbage til personen.
Du behøver ikke begynde med den sværeste samtale. Begynd med en lille anmodning, du mener, og giv den anden mulighed for at svare.
Du er velkommen til en gratis afklaringssamtale, hvis du gerne vil undersøge, hvad der gør det svært for dig at lade andre komme tættere på.
— Nicolai
