Depression hos mænd er måske ikke det, du tænker på, når du kommer hjem og bliver irriteret over det første spørgsmål. Du har passet dit arbejde. Du har handlet ind. Du får stadig gjort det, der skal gøres. Du føler dig mest træt og vil gerne være i fred.

Men der er også noget andet. Du glæder dig sjældent til noget. Det, der før var rart, føles som endnu en opgave. Du kan sidde med din familie og mærke, at du er langt væk, uden at vide hvad du skulle sige, hvis nogen spurgte.

Det er værd at tage alvorligt. Sådan nogle oplevelser kan have flere årsager, og en artikel kan ikke afgøre, om du har en depression. Ved mistanke skal du tale med din læge. Du behøver ikke først kunne genkende dig selv i billedet af et menneske, der græder eller ligger i sengen hele dagen.

Sådan kan depression vise sig hos mænd

Hos nogle mænd fylder irritabilitet og vrede mere i det, andre ser, end tydelig tristhed. Måske svarer du hårdt, bliver utålmodig eller trækker dig fra dem, du plejer at være glad for. Det kan ske samtidig med tomhed, manglende energi eller en følelse af, at der ikke er meget at se frem til.

Sundhed.dk beskriver tegn på depression, herunder at den hos nogle mænd kan være mindre synlig bag arbejde, alkohol eller irritabilitet. Det betyder ikke, at der findes én måde at være deprimeret mand på. Mænd kan også være tydeligt kede af det, og irritabilitet er ikke kun et mandligt tegn.

Søvn, appetit og evnen til at koncentrere sig kan ændre sig. Du kan være udmattet eller opleve kropslige gener. Måske arbejder eller træner du mere for at holde tankerne væk. Måske begynder alkohol at fylde mere i aftenen. Ingen af de ting er alene bevis på depression.

Se på forandringen over tid: Hvordan har du det sammenlignet med tidligere? Er lysten og glæden blevet mindre? Har det stået på, selv om du har forsøgt at hvile? Det er den sammenhæng, du kan beskrive for lægen, frem for at bruge tegnene som en test, du selv skal bestå.

Du kan også læse om vrede hos mænd. Vreden fortjener opmærksomhed, uanset hvilken forklaring der viser sig at passe på dig.

Hvorfor mænd overser det

Måske har du lært at klare problemer ved at gøre noget. Arbejde lidt mere. Få styr på økonomien. Træne. Holde fast i rutinen. Når du stadig kan gøre de ting, virker ordet depression måske for voldsomt.

Det kan også være svært at fortælle om noget, der ikke har en tydelig anledning. Du har måske familie og arbejde og tænker, at du burde være tilfreds. Så kalder du dig doven, utaknemmelig eller bare sur, i stedet for at undersøge, hvorfor det er blevet sådan.

Andre mænd har lært noget helt andet og har lettere ved at sætte ord på deres tilstand. Din egen erfaring er det relevante. Hvad gør du, når du ikke har det godt? Fortæller du nogen om det, eller prøver du først at blive mere effektiv og mindre besværlig?

Du kan begynde med en beskrivelse, du kan stå inde for: »Jeg får gjort mine ting, men jeg glæder mig næsten ikke til noget længere.« Eller: »Jeg bliver irriteret hele tiden og trækker mig mere, end jeg plejer.« Det er nok at sige, hvad du oplever. Du skal ikke selv finde diagnosen.

Hvad det koster — derhjemme

Din partner ser måske, at du er blevet sværere at nå. Du svarer kort eller bliver irriteret, når samtalen kræver mere af dig. Din partner kan begynde at lade være med at spørge, mens du samtidig føler dig mere alene.

Hvis du er far, kan du mærke afstanden i de små situationer. Dit barn fortæller om noget fra dagen, og du har svært ved at holde opmærksomheden der. Du længes efter, at putningen er overstået. Bagefter savner du det møde, du lige har skyndt dig igennem.

Det er ikke nødvendigvis depression. Men hvis du både oplever tomhed og en kort lunte som far, så lad være med kun at arbejde på at skjule irritationen. Fortæl en voksen, du har tillid til, hvordan du faktisk har det, og søg en vurdering hos lægen.

Oplever du dig selv som en fraværende far, behøver det ikke blive en dom over hele dig. Det kan være anledning til at tage en konkret situation alvorligt. Dit barn skal ikke have ansvaret for at få dig i bedre humør eller forstå årsagen til din tilstand.

Du kan for eksempel sige: »Jeg har det svært for tiden og får hjælp af nogle voksne. Det er ikke din skyld.« Har du råbt, skal du også undskylde for det. At undersøge din mistrivsel og tage ansvar for dine handlinger kan godt foregå samtidig.

Depression eller udbrændthed — og hvornår du skal til lægen

Træthed, koncentrationsbesvær, dårlig søvn og mindre overskud kan optræde i flere sammenhænge. Du kan ikke sikkert skelne mellem depression, belastning og andre årsager alene ved at læse en liste. Oplevelsen af at være udbrændt udelukker heller ikke, at der er andet, som skal undersøges.

Artiklerne om stress hos mænd og oplevelsen af, at du ikke kan slappe af, kan give sprog for noget af det. De erstatter ikke lægens vurdering.

Bestil tid hos din egen læge, hvis du mistænker depression, eller hvis din mistrivsel bliver ved og påvirker hverdagen. Fortæl om glæde, energi, søvn og det, der har ændret sig. Nævn også alkohol eller andre ting, du bruger for at holde ud. Du behøver ikke vente, til du ikke længere kan passe dit arbejde.

Lægen kan vurdere dine symptomer, mulige andre årsager og hvilken hjælp der er relevant. Behandlingen afhænger af din situation. Du skal ikke stå alene med at vælge ud fra en hjemmeside.

Hvis du har selvmordstanker, så kontakt din egen læge eller lægevagten, og fortæl også en person, du har tillid til, hvordan du har det. Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201. Ved akut fare for dit eller andres liv: ring 112. Vent ikke på en afklaringssamtale eller på, at en rådgivning åbner. Sundhedsstyrelsens oversigt over akut hjælp viser også mulighederne for hjælp i din region.

Hvad psykoterapi kan — og ikke kan

Jeg er psykoterapeut MPF. Jeg stiller ikke diagnosen depression og tilbyder ikke medicinsk behandling. Ved mistanke om depression skal der en lægelig vurdering til. Samtaler hos mig kan være et supplement til den hjælp, der bliver tilrettelagt med lægen, hvis de er relevante i din situation.

Psykoterapeutiske samtaler kan give plads til at undersøge, hvordan du har det, og hvad der fylder i dit liv. Det kan være krav, tab, konflikter, ensomhed eller reaktioner, du bliver ved med at have svært ved. Vi kan også se på, hvordan du beder om støtte, og hvad der gør det vanskeligt at lade andre vide, hvor presset du er.

Det betyder ikke, at depression altid skyldes noget fra barndommen eller følelser, du ikke har mærket. Der kan være flere forhold på spil. NIMH's information om depression beskriver netop et samspil af biologiske, psykologiske og miljømæssige forhold. Du skal ikke finde én skjult forklaring for at være berettiget til hjælp.

Du kan læse om psykoterapi for mænd og mine 1-til-1 samtaler. Udgangspunktet kan være en almindelig dag, som er blevet svær at komme igennem. Du behøver ikke kunne fortælle sammenhængende om hele dit liv.

Hvis du overvejer, hvornår man skal søge terapi, så tag også din læges vurdering med. Ved alvorlig mistrivsel kan andre eller mere omfattende tilbud være nødvendige. Mine samtaler er ikke akut hjælp.

Du er velkommen til en gratis afklaringssamtale om, hvorvidt mit tilbud kan være relevant som supplement. Det skal passe til dit behov og den hjælp, du allerede får.

Det første skridt

Du behøver ikke beslutte i dag, om ordet depression passer på dig. Du kan tage de forandringer, du oplever, alvorligt og fortælle om dem. Ved mistanke om depression er en tid hos din læge et konkret sted at begynde.

Hvis det er svært at forklare, så skriv et par sætninger ned på forhånd: Hvad er blevet anderledes? Hvor længe har det stået på? Hvad er blevet svært derhjemme eller på arbejdet?

Du kan bede en person, du har tillid til, om praktisk støtte: hjælp til at få bestilt tiden eller selskab på vej til lægen. Sig konkret, hvad du har brug for. Du behøver ikke forklare alt for at tage imod den hjælp.

Vil du også undersøge muligheden for psykoterapeutiske samtaler, er du velkommen til en gratis afklaringssamtale. Vi tager udgangspunkt i det, du står i.

— Nicolai