Du har glædet dig til den her time. Ingen, der kalder. Ingen aftale, du skal nå. Du sætter dig, men kommer snart i tanke om noget, der mangler at blive ordnet. Du tjekker telefonen. Rejser dig. Går ud i køkkenet uden rigtig at vide hvorfor.
Da der endelig var tid til at slappe af, kunne du ikke finde ud af, hvad du skulle stille op med den.
Måske sker det mest i weekenden. Måske følger uroen med på ferie. Du tænker: Jeg kan ikke slappe af. Selv når jeg har fri, er jeg stadig på vej videre.
Det kan være frustrerende, især hvis du samtidig er træt. Før du gør ro til endnu noget, du skal blive bedre til, er det værd at undersøge, hvad der holder dig i gang. Både det, du faktisk skal tage dig af, og det, du har svært ved at lægge fra dig.
Når det føles som konstant beredskab
Du ligger på sofaen, men lytter efter en besked. Kæben er spændt. Tankerne gennemgår, hvad du ikke nåede, og hvad der kan gå galt i morgen. Det kan føles, som om du altid er tændt, selv om der ikke sker noget særligt lige nu.
Pres kan være en del af sammenhængen. Hvis du gennem længere tid har skullet være tilgængelig og løse problemer hurtigt, kan du opleve, at du fortsætter med at lede efter næste opgave, når arbejdsdagen slutter.
Måske har du også svært ved at lade noget være uafklaret. En ubesvaret mail fylder, indtil du har reageret. En opgave i huset bliver ved med at trække i dig, selv om den godt kan vente. Så får arbejdet ingen tydelig afslutning.
Uroen fortæller dig ikke i sig selv, hvad årsagen er. Den kan have flere forklaringer. Men den giver anledning til at se på, hvor meget du bærer, og hvor ofte du reelt er uden ansvar for den næste opgave. Du kan læse videre om stress hos mænd, hvis du genkender et mere vedvarende pres.
Hvorfor "fri" ikke føles som fri
Der er forskel på at have fri fra arbejde og at have tid uden opgaver. Indkøb, børn, aftaler og økonomi skal stadig passes. Hvis aftenen er fuld, kan det være helt konkret, at du mangler en pause.
Se derfor på kalenderen sammen med den, du deler hverdagen med. Hvornår har I hver især fri? Er det aftalt, eller håber I begge, at der bliver et hul? Din pause skal kunne hænge sammen med den andens behov for også at lægge ansvaret fra sig.
Andre gange har du faktisk et ledigt øjeblik, men giver ikke dig selv lov til at bruge det. Du har en forestilling om, at du først kan sætte dig, når alt er ordnet. Det sidste vasketøj, den sidste besked, den sidste løse ende.
Læg mærke til, hvad der ville være tilstrækkeligt for i dag. Hvad skal klares, og hvad kan vente med en konkret aftale? Hvis arbejdet forventer svar uden for arbejdstid, kan der være brug for en samtale om tilgængelighed. Det er svært at holde fri fra et ansvar, der aldrig bliver afgrænset.
Det vi gør for at slippe for at mærke
Måske åbner du computeren, så snart du bliver rastløs. Eller du scroller, mens familien taler, og opdager først bagefter, at du næsten ikke hørte noget. Det kan være blevet din faste måde at komme gennem et uroligt øjeblik på.
Arbejde og skærm kan også være noget, du vælger af lyst. Spørgsmålet er, hvad der sker i de situationer, hvor du næsten automatisk griber efter mere indhold eller en ny opgave. Hvad dukker op, hvis du venter lidt?
Det kan være kedsomhed. En bekymring, du har skubbet foran dig. Savnet af kontakt med din partner. Eller bare ubehaget ved ikke at være i gang. Du behøver ikke lede efter en stor forklaring, hver gang du tager telefonen.
Alkohol kan også få en fast plads i overgangen til fri. Hvis du ofte tænker, at du skal have noget at drikke for at kunne falde ned, så tag det mønster alvorligt. Læg mærke til, hvor ofte det sker, og om det er blevet svært at vælge anderledes. Det er noget, du kan tale med din læge om.
Undersøg, hvordan du har det bagefter. Føler du dig mere til stede, eller er timen bare gået, mens det, der fyldte, stadig står og venter?
At øve sig i at falde til ro
Begynd i et lille tidsrum, hvor du faktisk har mulighed for at holde pause. Hvis nogen venter på, at du overtager børnene, så få den aftale på plads først.
Giv opgaverne en afslutning
Inden du lukker arbejdet, kan du skrive den vigtigste uafsluttede opgave ned og beslutte, hvornår du tager den op igen. Luk derefter det, du ikke skal bruge resten af dagen. Prøv, hvis dit arbejde tillader det, at slå arbejdsbeskeder fra i det tidsrum, du har fri.
Når tanken vender tilbage, kan du minde dig selv om din aftale: Det står skrevet ned. Jeg ser på det i morgen. Du behøver ikke begynde at løse opgaven igen for at sikre dig, at du husker den.
Vælg en enkel overgang
Du behøver ikke gå direkte fra højt tempo til at sidde helt stille. Prøv en kort tur uden lyd i ørerne, eller sæt dig ved et åbent vindue et øjeblik. Vælg noget, du kan være i uden samtidig at skulle lære, ordne eller svare.
Læg mærke til det, der er omkring dig. Lydene udenfor. Stolens støtte. Udsigten fra vinduet. Tankerne må gerne dukke op undervejs. Se, om du kan lade en af dem vente, mens du bliver siddende lidt endnu.
Prøv et roligt åndedræt
Hvis du har lyst, kan du lade opmærksomheden følge vejrtrækningen et par minutter. Træk vejret roligt og i et tempo, der føles behageligt, uden at presse luften langt ned eller holde vejret. NHS beskriver en enkel vejrtrækningsøvelse, du kan tage udgangspunkt i.
Det kan hjælpe dig med at falde lidt til ro. Hvis det føles ubehageligt at fokusere på åndedrættet, kan du vælge gåturen eller opmærksomheden på rummet i stedet.
Prøv én af mulighederne nogle gange. Læg mærke til, om den gør pausen lettere at være i. Hvis du fortsat er overbelastet, skal der også ændres noget i kravene til dig. En kort øvelse kan ikke tage arbejdsopgaver eller omsorgsansvar af din kalender.
Hvornår det kræver hjælp
Søg hjælp, hvis uroen bliver ved, går ud over din hverdag eller gør det svært at være sammen med andre. Tal med din egen læge, hvis du også har vedvarende søvnproblemer, udtalt træthed eller andre symptomer, du ikke kan forklare. Du behøver ikke selv vide, hvad det skyldes, før du bestiller tid.
Nogle gange er det også relevant at undersøge de erfaringer og forventninger, der følger med ind i pausen. Måske bliver du meget selvkritisk, når du hviler. Måske har du længe haft rollen som den, der holder øje med alles behov, og har svært ved at overlade ansvaret til andre.
Du behøver ikke antage, at uroen kommer fra din opvækst. I psykoterapi for mænd kan vi tage udgangspunkt i konkrete situationer og undersøge, hvad der fylder for dig nu, og om tidligere erfaringer spiller en rolle.
Som psykoterapeut MPF kan jeg hjælpe dig med at undersøge det. En gratis afklaringssamtale giver plads til at fortælle om din situation og afklare, om mit tilbud passer til det, du har brug for.
Det første skridt
Vælg et lille tidsrum, hvor du har fri, og én ting, du vil lade vente. Aftal det med dem, der er berørt, og prøv at blive i pausen, uden at kræve at den skal føles på en bestemt måde.
Hvis du gerne vil have hjælp til at forstå, hvorfor det er svært, er du velkommen til en gratis afklaringssamtale. Du kan begynde med den helt enkle beskrivelse: Jeg har fri, men jeg kan ikke finde ro.
— Nicolai
