Din partner spørger, hvad der er galt. Du siger, at der ikke er noget. Måske ved du godt, at det ikke passer helt. Men du kan ikke finde en forklaring, du selv tror på, og du har ikke lyst til at starte en samtale, du ikke ved, hvordan du kommer igennem.

Så bliver det ved det. Senere tænker du måske på noget, du gerne ville have sagt.

Du kan have svært ved at åbne op, selv om du gerne vil være tæt på et andet menneske. Måske mangler du ord. Måske frygter du reaktionen. Måske er du usikker på, hvad du overhovedet mærker.

Når vi taler om mænd og følelser, er det værd at begynde dér: med din konkrete oplevelse. Du behøver ikke passe ind i en bestemt forklaring om, hvordan mænd er.

Sådan blev vi lært det

Nogle mænd har fået at vide, at drenge ikke græder. Andre har aldrig hørt ordene, men oplevet, at der blev plads til dem, når de var dygtige, hjælpsomme eller kunne klare tingene selv. Der var mindre plads, når de var bange, kede af det eller havde brug for nogen.

Måske genkender du noget af det. Måske havde du voksne omkring dig, som var gode til at lytte, og har først senere oplevet, at det kostede at vise, hvordan du havde det. I et tidligere forhold, blandt venner eller et andet sted, hvor du gerne ville høre til.

Der findes ikke én opvækst, som alle mænd deler. Prøv at se på din egen erfaring: Hvad skete der, når du blev ked af det? Hvem kunne du gå til? Blev du mødt med interesse, hurtigt trøstet videre eller bedt om at stoppe?

Hvis du mest har øvet dig i at løse problemer og komme videre, kan det føles uvant at blive i en samtale uden en løsning. Du er måske god til at hjælpe andre, men ved ikke, hvordan du selv beder om hjælp. Det er et konkret sted at begynde at undersøge, hvad du har lært.

Hvis du genkender dig selv i beskrivelser af mænd, der lukker af, så læg også mærke til undtagelserne. Er det lettere at tale med en ven, mens I går en tur? Kan du være mere ærlig, når ingen forventer et hurtigt svar? Det kan fortælle noget om, hvilke betingelser der hjælper dig.

Prisen ved at lukke ned

Du kommer hjem efter en svær dag. Din partner spørger til dig, og du svarer kort. Senere bliver du irriteret over støjen i køkkenet eller en praktisk besked. Det, der fylder, er stadig ikke blevet sagt.

Din partner ved ikke nødvendigvis, hvad der ligger bag dine korte svar. Hvis svaret hver gang er, at alt er fint, samtidig med at du virker fjern, kan det være svært at vide, hvordan man kommer dig i møde. Måske stopper spørgsmålene til sidst. Du får mere ro, men savner samtidig at blive spurgt.

Tavsheden kan på den måde bidrage til afstand i parforholdet. Det betyder ikke, at du skal fortælle alt med det samme. Du må gerne have noget for dig selv og have brug for tid til at tænke.

Forskellen kan ligge i, om du giver den anden noget at orientere sig efter. Et forslag kunne være:

»Der er noget fra i dag, som stadig fylder. Jeg kan ikke helt sætte ord på det endnu. Jeg vil gerne prøve at fortælle dig om det efter aftensmaden.«

Så skal du også vende tilbage. Hvis du bliver skarp eller nedladende, er det din adfærd at tage ansvar for. At du har svært ved at tale om følelser, gør ikke din partner ansvarlig for at gætte sig frem til dem.

Hvad der kan ske, når du åbner op

Den første sætning kan være usammenhængende. Måske siger du, at du er vred, og opdager undervejs, at du også er skuffet. Måske bliver du stille eller fortryder et øjeblik, at du overhovedet begyndte.

Du behøver ikke have en færdig forklaring. Du kan sætte ord på det, du ved lige nu, og justere undervejs. Du kan være i gang med at finde ud af noget, som endnu er uklart for dig.

Det kan være en lettelse at dele noget, du har gået alene med. Det kan også føles udsat eller akavet bagefter. Den anden kan reagere anderledes, end du håbede, eller selv have brug for tid til at forstå det, du fortæller.

Vælg derfor en overskuelig begyndelse. Én konkret oplevelse frem for hele din livshistorie. Du kunne eksempelvis sige:

»Jeg blev ramt af det, der skete i går. Jeg er stadig ved at forstå hvorfor. Har du tid til at lytte lidt?«

Hvis du mærker, at du har delt mere, end du var klar til, må du gerne sige det og holde pause. Du bestemmer også, hvad du vil vende tilbage til, og med hvem.

At åbne op er ikke svaghed

Måske frygter du, at din partner vil miste respekten for dig, hvis du viser usikkerhed. Måske synes du selv, at du burde kunne håndtere det, der fylder, uden at belaste nogen.

Prøv at gøre din bekymring konkret. Hvad er du bange for, at den anden vil sige eller gøre? Har det faktisk været reaktionen før, eller er det noget, du forestiller dig? Begge dele er værd at tage alvorligt, men de kan kalde på forskellige valg.

At vise følelser som mand skal heller ikke blive endnu en opgave, du skal præstere rigtigt. Du behøver ikke græde, fortælle hemmeligheder eller være mere åben, end du ønsker. Du kan begynde med en enkel sætning om noget, der påvirker dig nu.

Vælg en person, der kan lytte uden at gøre grin med dig eller bruge det, du deler, imod dig. Hvis din åbenhed gentagne gange bliver mødt sådan, er det rimeligt at sætte en grænse og søge et andet sted hen med det sårbare.

Du kan bede om at blive lyttet til. Den anden må samtidig have sine egne følelser og grænser. En ærlig samtale kræver plads til, at I oplever noget forskelligt.

Du kan gøre det lettere for den anden at forstå, hvad du beder om. For eksempel: »Jeg har mest brug for, at du lytter lige nu. Vil du vente lidt med at foreslå løsninger?« Du må også gerne sige, at du faktisk ønsker hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre.

Et trygt sted at starte

Du kan begynde hos en ven, din partner eller en fagperson. Hvis du vil undersøge muligheden for psykoterapi for mænd, behøver du ikke kunne forklare præcist, hvad problemet er, før du tager kontakt.

I en samtale hos mig som psykoterapeut MPF kan udgangspunktet være noget helt konkret: et spørgsmål, du lukkede ned for, en konflikt hjemme eller en situation, du bliver ved med at tænke på. Vi kan undersøge, hvad du lagde mærke til, og hvad der var svært at sige.

Du må gerne svare, at du ikke ved det. Du må også sige, hvis et spørgsmål kommer for tæt på, eller du har brug for tid. Der er ingen bestemt mængde, du skal fortælle i den første samtale.

Læg mærke til, om du kan stille spørgsmål, være uenig og sige fra. Det er relevant for, om du har lyst til at fortsætte. Du kan bruge en gratis afklaringssamtale til at fortælle lidt om det, du står i, spørge til min måde at arbejde på og undersøge, om mine samtaler er relevante for dig.

Det første skridt

Tænk på en situation fra den seneste uge, hvor du gerne ville have sagt mere. Skriv én sætning, du kunne begynde med. Vælg derefter, hvem du vil dele den med, og et tidspunkt, hvor der er plads til at lytte.

Du kan begynde med det uafklarede. Du behøver ikke vente, til du kan forklare dig uden at tøve.

Hvis du gerne vil begynde her, er du velkommen til en gratis afklaringssamtale. Vi tager udgangspunkt i det, der er svært for dig lige nu.

— Nicolai