Det er weekend, og du havde glædet dig til ikke at skulle noget. Alligevel finder du hurtigt noget at ordne. En hylde, en mail, en tur efter noget, I måske får brug for. Din rastløshed følger med ind i den tid, der skulle have været fri.

Måske sætter du dig med familien og rejser dig igen få minutter efter. Du får lyst til at tjekke telefonen, planlægge den næste uge eller bevæge dig. Du ved ikke helt, hvad du leder efter. Det føles bare svært at blive, hvor du er.

Det er værd at lægge mærke til, hvis du sjældent oplever at kunne vælge pausen til. Begynd med at undersøge, hvornår uroen kommer, hvad du gør med den, og hvad det koster i din hverdag. Rastløsheden alene fortæller ikke, hvorfor du har det sådan.

Rastløshed kan være mere end energi

Du kan holde af et højt tempo og have lyst til at bevæge dig. Det er ikke i sig selv et problem. Spørgsmålet er blandt andet, om du kan stoppe, når du gerne vil, og om aktiviteten føles valgt eller næsten nødvendig.

Måske nyder du en løbetur og kommer hjem med lyst til at være sammen med familien. Andre gange fortsætter du med endnu en opgave, selv om du er træt og egentlig hellere ville være hjemme. Læg mærke til forskellen uden straks at sætte en forklaring på den.

Du kan også være rastløs, fordi du keder dig, venter på noget vigtigt eller har konkrete bekymringer. For nogle hænger uroen sammen med belastning eller søvnproblemer. Andre forhold kan også spille ind. Du behøver derfor ikke beslutte, at du flygter fra følelser, bare fordi du har svært ved at sidde stille.

Beskriv hellere en almindelig situation: Hvornår kom trangen til at rejse dig? Hvad var du i gang med? Havde du sovet og fået mulighed for at holde fri? Hvad skete der, da du begyndte på noget nyt?

Det kan være lettere at få øje på dit eget mønster, når du ser på en bestemt eftermiddag frem for at kalde dig selv en rastløs mand og stoppe dér.

Hvad stilheden kan bringe op

Hvis du er vant til at være optaget, kan en pause give plads til tanker, du ellers ikke har opholdt dig ved. En samtale med din partner, som stadig fylder. Savnet af en, du har mistet. Tvivl om det liv, du har indrettet dig i.

Måske mærker du tomhed, når der ikke er noget, der kræver dig. Det kan være ubehageligt, og en praktisk opgave giver dig straks noget velkendt at gøre. Du ved, hvordan en hylde skal hænges op. Du ved måske ikke, hvad du skal stille op med savnet.

Det er en mulig sammenhæng at undersøge. Der behøver ikke gemme sig noget stort under enhver rastløs bevægelse. Prøv at spørge, hvad der var til stede, lige inden du tog telefonen eller gik i gang med noget nyt.

Hvis du opdager en bekymring, kan du skrive den ned eller fortælle den til nogen. Er der en konkret opgave i den, så vælg et tidspunkt at tage dig af den. Er det sorg eller noget, du ikke kan løse, kan der være brug for selskab og støtte frem for endnu en plan.

Du behøver ikke åbne det hele alene eller på én gang. Vælg, hvad du har mulighed for at være med lige nu.

Kroppen i beredskab

Uroen kan også mærkes fysisk. Du skifter stilling, går frem og tilbage eller opdager, at du spænder, mens du venter på den næste besked. Det kan føles, som om du hele tiden gør dig klar til noget.

Ved stress kan blandt andet spændinger, bekymring og koncentrationsbesvær forekomme. Det er dog ikke muligt at afgøre årsagen til din uro alene ud fra de tegn. Rastløshed og stress kan være forbundet, men er ikke det samme.

Hvis tanken »jeg kan ikke slappe af« går igen, så se også på belastningen omkring dig. Er du reelt til rådighed hele tiden? Er der noget uafklaret, som kræver en beslutning eller hjælp? En øvelse i ro ændrer ikke af sig selv de vilkår.

Tidligere erfaringer kan være relevante, hvis du genkender bestemte situationer, hvor uroen kommer. Artiklen når kroppen husker undersøger den mulighed. Det betyder ikke, at rastløshed i sig selv er et tegn på et traume. Du skal ikke lede efter en bestemt fortid for at tage din nuværende oplevelse alvorligt.

Hvad det gør ved nærvær og faderskab

Dit barn fortæller, og du begynder at rydde op, mens du lytter. Du får måske det meste med, men opdager ikke, at barnet ventede på, at du kiggede. Eller du afbryder en leg, fordi der pludselig er noget, du vil ordne.

Måske oplever du selv, at du hjælper familien. Din partner kan samtidig savne, at du bliver i det, I er sammen om. Det er værd at spørge, hvordan din bevægelse fra det ene til det andet opleves, frem for at gætte.

Du behøver ikke være helt rolig indeni for at øve dig i at være en nærværende far. Vælg en aktivitet, hvor det er lettere at blive sammen. Måske en gåtur, madlavning eller leg på gulvet. Nærvær behøver ikke foregå stille på en stol.

Hold en lille aftale, der passer til situationen. Hvis I læser en bog, så læg telefonen væk til bagefter. Hvis du må afbryde, så sig det. Dit barn skal ikke konkurrere med en række opgaver, du først beslutter dig for undervejs.

Uro kan forklare, at det er svært at blive. Ansvaret for, hvordan du svarer og følger op på aftaler, er stadig dit. Hvis du har været afvisende, kan du vende tilbage og tage kontakt.

At øve ro uden at tvinge den

Begynd med et kort tidsrum, hvor der faktisk er mulighed for en pause. Du behøver ikke starte med at sidde stille med lukkede øjne. En rolig tur uden noget i ørerne kan være mere tilgængelig, hvis du har lyst til at bevæge dig.

Prøv at lade én ting være uafklaret lidt endnu. Du kan lade telefonen ligge, mens du drikker din kaffe, eller vente med at rejse dig, til samtalen er færdig. Se, hvad der sker, uden at kræve, at du skal føle dig afslappet.

Hvis uroen bliver meget ubehagelig, behøver du ikke presse dig igennem. Skift stilling, se dig omkring eller vælg en anden aktivitet. Formålet er at undersøge dine muligheder, ikke at bevise, hvor længe du kan holde ud.

Læg også mærke til, om pausen vækker selvkritik. Hvis du tænker »jeg er aldrig god nok som far«, når du ikke gør noget nyttigt, er der måske en forventning til dig selv, som fortjener opmærksomhed.

Som psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut kan jeg undersøge det sammen med dig. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og de situationer, der er svære. Du kan bruge en gratis afklaringssamtale til at afklare, om mit tilbud er relevant.

Hvornår lægen skal ind over

Tal med egen læge, hvis rastløsheden bliver ved, er tiltagende eller påvirker din mulighed for at fungere. Det gælder også ved vedvarende koncentrationsproblemer, søvnproblemer eller andre symptomer, du ikke kan forklare. Lægen kan vurdere, om der er behov for nærmere undersøgelse.

Beskriv, hvornår det begyndte, hvordan du sover, og hvad du har svært ved i hverdagen. Du behøver ikke komme med en diagnose. På sundhed.dk kan du læse om søvnløshed og om at søge hjælp, hvis søvnen også er blevet et problem.

Det første skridt

Vælg én situation, hvor du vil opdage trangen til at skynde dig videre. Prøv at registrere, hvad der sker, før du handler på den. Måske kan noget vente. Måske bliver det tydeligere, hvad du har brug for hjælp til.

Du er velkommen til en gratis afklaringssamtale. Vi kan begynde med en helt almindelig fridag, hvor du gerne ville være til stede, men blev ved med at finde noget nyt at gøre.

— Nicolai