Artikel · Stress & pres

Har jeg stress? 12 spørgsmål til mænd (en selvtjek, ikke en test eller diagnose)

Som mand kan du have søgt på »har jeg stress« fordi du sover anderledes eller svarer hårdere end du plejer. Her er 12 spørgsmål om din hverdag de sidste to-tre uger. Svar ja eller nej ud fra det der faktisk er sket, og læs bagefter hvordan du kan bruge svarene. Det er en selvtjek, ikke en klinisk test eller en diagnose, og den kan ikke afgøre om du har stress. Hvis du vil læse om symptomer først, kan du begynde med artiklen om stress hos mænd.

Nicolai Severin, psykoterapeut MPF i HelsingørAf Nicolai Severin, psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeutLæsetid 7 minOpdateret november 2026
Illustration: en mand med stramme streger om halsen ser på en række af tolv cirkler, hvor nogle er udfyldt

De 12 spørgsmål

Spørgsmålene er skrevet til mænd og handler om krop, humør, adfærd og tænkning. Brug de sidste to-tre uger som ramme når du spørger dig selv »har jeg stress«. Du skal ikke lægge svarene sammen til et resultat.

  1. Sover du dårligere end du plejer, eller vågner du flere gange om natten?
  2. Har du oftere ondt i maven eller spændinger i kæbe, nakke eller skuldre?
  3. Er du stadig træt efter fri eller en nat med søvn?
  4. Bider du oftere ad din partner eller børnene over små afbrydelser?
  5. Har du mindre interesse for noget du ellers plejer at deltage i?
  6. Har du sværere ved at sidde stille uden at gå i gang med noget?
  7. Bliver du længere på arbejdet selv om dagens opgaver er færdige?
  8. Bruger du mere tid foran en skærm eller drikker mere alkohol end du plejer?
  9. Trækker du dig oftere fra din familie eller siger nej til at være sammen?
  10. Glemmer du aftaler eller mister tråden i opgaver du normalt kan overskue?
  11. Bruger du længere tid på almindelige beslutninger end du plejer?
  12. Bliver du ved med at gennemgå dagens opgaver eller hændelser når du prøver at holde fri?

Det er en selvtjek, ikke en klinisk test eller en diagnose. Antallet af ja-svar kan hverken bekræfte eller udelukke stress. Svarene er et udgangspunkt for at beskrive ændringer i din hverdag og tale med nogen om dem.

Hvad dine svar kan betyde (ikke en diagnose)

Illustration: en mand står med sine svar i hænderne og ser hen mod en dør, hvor lægen sidder

Hvis du genkender de fleste, har du beskrevet ændringer på flere områder gennem de seneste uger. Det er grund til at tage dem alvorligt og bestille tid hos din læge. Fortæl om søvn, krop og det du har ændret i hverdagen. Stress kan være en del af det du skal have hjælp til, men lægen skal også kunne undersøge andre forklaringer.

Hvis du genkender nogle, kan du begynde med én konkret ændring. Hvornår begyndte den, og hvad var der af krav omkring dig? Se på hvad der kan tages væk fra kalenderen, og fortæl én person hvad du har lagt mærke til. Det afgør ikke om det handler om stress. Ved fysiske symptomer der varer ved, skal du tale med lægen.

Hvis du genkender få, kan et enkelt svar stadig være vigtigt. Søvnløshed, vedvarende træthed eller tab af lyst skal ikke overses fordi resten af hverdagen fungerer. Få ja-svar er ikke et bevis på at du ikke har stress. Skriv det ned der skilte sig ud, og søg hjælp hvis det fortsætter eller bekymrer dig.

En mand der fortsat passer sit arbejde, kan godt have brug for hjælp. Beskriv også vrede, ekstra arbejde eller tilbagetrækning hvis det er det der har ændret sig. Du behøver ikke få et bestemt resultat for at tale med lægen. Er du i tvivl om stress eller depression, går den artikel videre med overlap og lægens rolle.

Hvornår du skal tale med din læge

Tre ting du kan gøre i denne uge

Illustration: en mand har sat tre ting fra sig på jorden; stregerne om hans hals har løsnet sig

Stress kan hænge sammen med krav som du har vænnet dig til at bære videre. Begynd med én konkret handling frem for at gøre alle dele af hverdagen til et nyt projekt.

Fjern én fast belastning. Find en tilbagevendende opgave eller aftale der kan bortfalde eller fordeles anderledes. Tal med den berørte person om hvad der ændres, og fra hvornår. Lad den frigjorte tid stå uden at fylde noget nyt i den. Ved stress er det relevant at se på selve belastningen og mulighederne for aflastning.

Sig det højt til én person. Brug ord for kroppen og hverdagen: »Jeg vågner flere gange og har svært ved at følge med når vi spiser sammen.« Fortæl det til din partner, en ven eller en anden du har tillid til. Du behøver ikke først være sikker på at det er stress. Bed om noget afgrænset, for eksempel hjælp til at få en opgave taget ud af kalenderen.

Skriv tre dage ned. Brug et par linjer om søvn, energi og noget du undlod at gøre. Notér en konkret hændelse: »Sov afbrudt, blev på arbejdet og sagde nej til gåturen.« Tag noterne med hvis du taler med lægen om stress. De skal beskrive dagene uden at blive endnu en opgave du skal præstere i.

Når det har stået på længe

Hvis ændringerne har varet i måneder, og en weekend fri ikke gør nogen forskel, er det vigtigt at fortælle lægen om hele forløbet. En fridag er ikke en test som kan vise om du har stress. Beskriv hvad der sker på både arbejdsdage og fridage.

Kronisk stress bruges om langvarig belastning og reaktioner der bliver ved. Ordet kronisk betyder her at det har stået på længe. Det er ikke en konklusion om at din situation er permanent.

Hvor psykoterapi passer ind

Ved stress kan psykoterapi være en ramme for at undersøge det der presser dig, og det kroppen gør. Det kan handle om at sige ja til opgaver, holde dine behov tilbage eller blive skarp i tonen når du bliver afbrudt. De konkrete krav i hverdagen skal også tages alvorligt.

Jeg er psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut og arbejder individuelt med mænd og fædre. I Forløbet tager vi udgangspunkt i episoder fra din hverdag. I en session kan vi undersøge hvad der skete lige før du trak dig eller sagde ja til noget du ikke havde plads til. Vi arbejder med reaktionen, kroppen og det der ligger under.

Psykoterapi ved stress handler her om belastninger og reaktioner. Hvis din læge er inde over, foregår arbejdet ved siden af lægens vurdering og hjælp. Du behøver ikke have et navn på det hele for at spørge til mit arbejde.

Læs om hvornår det er tid til at søge terapi og terapi for mænd. En gratis afklaringssamtale kan bruges til at undersøge om mit arbejde er relevant for dig.

Det første skridt

Du behøver ikke et facit på selvtjekken for at tage kontakt. Spørgsmålene kan bruges til at sætte ord på det du vil fortælle, men de afgør ikke om du har stress eller hvad du har brug for.

Book en gratis afklaringssamtale på telefon hvis du vil spørge til mit arbejde. Sessioner kan foregå i Helsingør, København eller online. Ved fysiske symptomer der varer ved, skal du tale med lægen.

Book en gratis afklaringssamtale

Ved akut fare: ring 112.

— Nicolai