Din partner siger, at du ikke lyttede i går. Du har allerede tre svar klar: Du havde haft en lang dag. Det var et dårligt tidspunkt. Og du lytter faktisk tit. Inden du har hørt, hvad der var vigtigt, går du i forsvar.

Du forsøger måske at forklare dig, så din partner forstår dig bedre. Men samtalen ender med at handle om din forklaring. Det, din partner kom med, er forsvundet mellem modargumenterne.

Bagefter kan du godt se det. Du ville egentlig gerne have lyttet. Du var bare så optaget af at rette billedet af dig selv, at du ikke fik spurgt, hvad der var sket.

At opdage det mønster giver dig noget konkret at arbejde med. Du kan begynde at skelne mellem at høre en andens oplevelse og at acceptere enhver beskrivelse af dig som sand. Der er plads til både at lytte, tage ansvar og være uenig.

Forsvar kan føles som en refleks

Måske mærker du, at du bliver anspændt, så snart din partner lyder utilfreds. Du læner dig frem, taler hurtigere eller afbryder for at rette en detalje. Dit svar er på vej, før du har hørt sætningen til ende.

Det kan føles automatisk. Men forsvaret kan også være noget, du fortsætter med, fordi det er ubehageligt at blive ved et emne. En forklaring kan være relevant og samtidig blive brugt til at slippe for at tage stilling.

Læg mærke til forskellen i en almindelig situation. Din partner siger, at det var svært at stå alene med putningen. Du svarer, at du var nødt til at arbejde. Det forklarer, hvor du var. Det svarer ikke nødvendigvis på, hvad I havde aftalt, eller hvordan aftenen blev for den anden.

Du kan undersøge begge dele: »Jeg blev på arbejdet, fordi opgaven trak ud. Jeg kan høre, at du stod med mere, end du havde regnet med. Hvad havde du forventet af mig?«

Hvis du ofte bliver defensiv, så se på den første bevægelse. Begynder du at dokumentere, hvem der sagde hvad? Siger du »det passer ikke« til en oplevelse? Kommer der straks et modangreb? Det er lettere at opdage en bestemt vane end at forsøge at ændre hele din måde at være på.

Hvad det kan beskytte

En kommentar om noget, du gjorde, kan lande som en dom over den, du er. Din partner taler om en aftale. Du hører, at du er upålidelig, egoistisk eller utilstrækkelig. Så kommer du til at forsvare hele dig selv i stedet for at undersøge én hændelse.

Måske er det især svært, når emnet handler om børnene. Hvis tanken »jeg er aldrig god nok som far« allerede fylder hos dig, kan en konkret bemærkning ramme ind i den tvivl. Det er en mulighed at undersøge, ikke en forklaring, du behøver genkende.

Prøv at spørge dig selv bagefter: Hvad var jeg bange for, at kommentaren betød? At min indsats var usynlig? At jeg ville blive gjort ansvarlig for det hele? At der ikke var plads til min version?

Der kan også være noget reelt at reagere på. Kritik kan være urimelig, upræcis eller nedgørende. Hvis din partner siger »du tænker aldrig på andre«, må du gerne bede om, at I taler om en konkret situation frem for din karakter.

Du behøver ikke opgive din vurdering for at blive mere lyttende. Arbejdet består blandt andet i at finde ud af, hvad du kan tage til dig, hvad du har brug for at forstå, og hvor du vil sætte en grænse.

Hvad din partner oplever

Du oplever måske din forklaring som nødvendig. Din partner kan opleve, at der ikke er plads til at fortælle noget svært, uden at det straks bliver afvist. Så kommer der flere eksempler, en skarpere tone eller opgivenhed.

Måske siger din partner, at du ikke kan tage kritik. Det er værd at bede om et eksempel frem for at diskutere selve mærkatet. Hvad gjorde du i går? Hvor blev samtalen afbrudt? Hvilket spørgsmål fik ikke et svar?

At lytte betyder også at opdage, når du kun venter på en åbning til at forsvare dig. Hvis du inde i hovedet forbereder din næste forklaring, kan du miste, hvad den anden faktisk prøver at sige.

Prøv at blive ved oplevelsen et øjeblik: »Du følte dig alene med det. Er det rigtigt forstået?« Du har ikke dermed erklæret dig enig i alle detaljer. Du undersøger, om du har hørt det centrale.

Din partner har også ansvar for sin måde at tale på. Hårde ord bliver ikke i orden, fordi du tidligere har været svær at nå. I kan begge have noget at ændre. Du kan begynde med din del uden at overtage den andens.

At lytte uden at give sig selv op

Vælg ét tegn på, at du er på vej i forsvarsposition i parforholdet. Det kan være, at du holder op med at stille spørgsmål og kun kommer med svar. Eller at du begynder at tale højere for at få din forklaring igennem.

Når du opdager det, så vent med det næste modargument. Mærk, hvordan du sidder, og giv dig selv et øjeblik. Du kan sige: »Jeg kan mærke, at jeg føler mig angrebet. Jeg vil gerne forstå, hvad du mener, før jeg svarer.«

Gentag derefter det vigtigste med dine egne ord, og spørg, om du har forstået det. Hold dig til den konkrete situation. Du behøver ikke behandle alle gamle uenigheder i samme samtale.

Tag ansvar for det, du faktisk kan se. »Jeg sagde, at jeg ville ringe, og det gjorde jeg ikke.« Lad sætningen stå, før du tilføjer forklaringen. Hvis noget er misforstået, kan du bagefter sige: »Der er en del, jeg oplevede anderledes. Den vil jeg gerne fortælle om.«

Hvis tonen bliver nedgørende, må du sætte en grænse: »Jeg vil gerne tale om aftalen. Jeg vil ikke fortsætte, mens vi kalder hinanden ting.« Foreslå en pause og et realistisk tidspunkt at prøve igen, hvis det er trygt for jer begge.

Du kan finde flere konkrete formuleringer i sådan taler du med din partner. Brug dem som inspiration til dine egne ord. Det vigtigste er, at du mener det, du siger, og følger op på det, I aftaler.

Når forsvaret er ældre end forholdet

Nogle gange opdager du, at reaktionen er velkendt fra længe før dit nuværende forhold. Måske skulle du hurtigt forklare dig for at undgå bebrejdelser. Måske blev fejl mødt med hårde ord, og du lærte at have et svar klar.

Hvis du er opvokset med en vred far, kan det være relevant at undersøge, hvad utilfredshed vækker i dig i dag. Samtidig er det vigtigt at se på den aktuelle situation. Fortiden kan være en del af forståelsen uden at blive forklaringen på alt.

Måske skifter du mellem at argumentere og helt at forsvinde fra samtalen. Artiklen om, hvordan du lukker af i konflikter, går videre ind i den tilbagetrækning.

Som psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut kan jeg hjælpe dig med at undersøge dine reaktioner i individuelle samtaler. Vi kan tage udgangspunkt i et konkret øjeblik, hvor du gik i forsvar, og se på, hvad du mærkede, hørte og gjorde. Det er arbejde med din del af relationen.

En gratis afklaringssamtale er en mulighed for at fortælle om det og undersøge, om mit tilbud passer til det, du har brug for.

Det første skridt

Tænk på en nylig samtale, hvor du begyndte at forklare dig meget hurtigt. Hvilket spørgsmål ville have hjulpet dig med at forstå mere, før du svarede? Skriv det eventuelt ned, så du har noget enkelt at vende tilbage til.

Hvis samtalen stadig står åben, kan du tage initiativ: »Jeg blev optaget af at forsvare mig. Jeg vil gerne høre, hvad du prøvede at fortælle.« Giv plads til, at tidspunktet måske ikke passer den anden.

Du er også velkommen til en gratis afklaringssamtale. Du behøver ikke kunne forklare hele mønstret. En situation, du gerne ville have håndteret anderledes, er et sted at begynde.

— Nicolai