Min mand er deprimeret — hvad kan du gøre?

Sådan kan depression se ud hos en mand

Din mand behøver ikke græde eller sige at han er trist for at have brug for hjælp. Måske har han meldt fra til noget han før deltog i, svarer kortere eller tager flere timer på arbejdet. Hvis han samtidig bruger mere tid foran en skærm eller drikker mere alkohol, er det også relevant at få beskrevet.

Irritation og tilbagetrækning kan forekomme ved depression, men de fortæller ikke alene hvad der er galt. En ændring kan også hænge sammen med belastning, søvn eller noget fysisk. Det er lægen der skal undersøge det, ikke dig der skal tælle tegn.

Som pårørende kan du bidrage med det konkrete: Hvornår begyndte han at melde fra? Hvad har ændret sig i hverdagen? Du behøver ikke finde en forklaring for at bringe det op.

Hvad du kan sige — og hvornår

Vælg en stund hvor I ikke allerede er i konflikt, og hvor han kan høre dig uden børn eller andre til stede. Beskriv én ændring frem for at forklare hele hans tilstand.

Du kan sige: »Du har ikke været med til fodbold i to måneder — hvordan har du det for tiden?«

Lad spørgsmålet stå. Han behøver ikke svare hurtigt, og du behøver ikke fylde stilheden med flere spørgsmål. Hvis han fortæller noget, så hør ham færdig før du foreslår en løsning.

En anden formulering er: »Jeg har lagt mærke til at du sover anderledes, og jeg synes du skal tale med din læge.«

Du kan tilbyde noget afgrænset: »Vil du have mig med til lægen, eller vil du helst gå selv?« Det giver ham et valg uden at du overtager. Du kan også tilbyde at sidde ved siden af når han ringer.

At sige »du er deprimeret« kan gøre det til en diskussion om din vurdering. Du kan holde dig til det du har set, og overlade diagnosen til lægen. Læs mere om at tale med sin partner.

Når han siger at han har det fint

Han kan afvise en bekymring fordi han skammer sig, vil klare det selv eller er bange for at blive gjort til problemet. Det er mulige forklaringer, ikke noget du skal gætte dig frem til. Spørg til det han selv siger.

Hvis din partner svarer »jeg har det fint«, kan du vende tilbage til en konkret ændring du selv har set. Fortæl hvor længe den har stået på. Du behøver ikke overbevise ham om at han har depression. Du kan gøre det tydeligt at du synes han skal tale med lægen.

Hvis der ikke er faresignaler eller en forværring, kan du foreslå at I vender tilbage til emnet om en uge i stedet for at spørge hver aften. Ved bekymring for hans sikkerhed skal du søge lægehjælp nu.

Bestil ikke tid bag hans ryg. Hvis han ønsker hjælp til at ringe eller huske spørgsmål, kan I aftale det. Det er noget andet end at overtage kontakten uden at han ved det.

Hvis arbejdet fylder mere og mere, kan du sende artiklen om at arbejde sig væk fra det svære. Du skal ikke finde den rigtige tekst for at få ham til at ændre sig.

Hvad du ikke skal bære alene

Hvis lægen har konstateret depression hos din mand, kan der være perioder hvor han har brug for mere støtte. Det gør dig ikke ansvarlig for at han får det bedre. Du er pårørende, og det er en anden rolle end at være behandler.

Du kan tilbyde praktisk hjælp og samtidig sige hvad du ikke kan overtage. Hvis du i månedsvis har dækket hans del af hverdagen, er det relevant at få hjælp til at finde en anden ordning. Du skal ikke blive ved med at opfinde forklaringer på hans fravær over for familie eller arbejde. Aftal hvad der kan siges til hvem, og søg selv støtte om din situation.

Hvis I har børn, kan du sige kort og sandt: »Far har det svært for tiden. Det er ikke din skyld, og det er de voksnes ansvar at finde hjælp.« Brug ord der passer til barnets alder, og svar enkelt på de spørgsmål barnet stiller. Børnene skal ikke opmuntre ham til at stå op eller sørge for at han har en god dag.

Artiklen om at være deprimeret far er skrevet til ham og kan være noget han selv læser.

Hvornår det er lægen — og hvornår det haster

Og dig?

Læg mærke til hvad der bliver ved med at blive skubbet i din egen hverdag. Er det din søvn, en aftale med en ven eller tiden til at komme ud af huset? Du behøver ikke vente på at din mand får det bedre før du søger støtte til dig selv.

Fortæl én person hvad der sker hjemme hos jer. Du kan bede om noget konkret, som at komme forbi med aftensmad eller være sammen med dig et par timer. Hvis du selv sover dårligt eller har svært ved at få hverdagen til at fungere, kan du tale med din egen læge.

Du kan få rådgivning som pårørende hos Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25. Hos Bedre Psykiatris rådgivning kan du også søge hjælp til spørgsmål om din rolle og de muligheder der findes. Det handler om din situation, ikke om at gøre dig bedre til at behandle din partner.

Sådan kan han få hjælp

Ved mistanke om depression er hans læge første skridt. Hvis lægen vurderer at han har depression, kan individuel psykoterapi være et supplement ved siden af lægens vurdering og behandling, aldrig i stedet for.

Jeg er psykoterapeut MPF og certificeret traumeterapeut. Jeg stiller ikke diagnosen og behandler ikke depression medicinsk. I en session kan han tage udgangspunkt i en konkret situation fra hverdagen: Hvad skete der før han trak sig eller svarede hårdt? Hvad mærkede han i kroppen? Hvad havde han brug for at få sagt? Vi kan undersøge det der ligger under hans reaktioner.

Han kan læse om terapi for mænd og hvornår det kan være tid til at søge terapi. En gratis afklaringssamtale på telefon giver mulighed for at spørge til om mit arbejde er relevant. Sessioner kan foregå i Helsingør, København eller online.

Du kan sende linket, men han skal selv booke en gratis afklaringssamtale. Du skal ikke føre hans arbejde videre mellem sessionerne. Hvis depression hos din mand især kommer til udtryk som vrede, kan du også læse »Min mand kan ikke styre sit temperament«.

— Nicolai